Derfor går jeg ind for opgradering af Gødstrup fra supersygehus til universitetshospital, som en underafdeling af Aarhus Universitet med synergier fra AU Herning og forskningscentret NIDO.
Min politiske drøm er, at vi i 2030 kan dimittere de første 75 nye unge læger fra Herning.
Det skal være med til at sikre, at vi dels fortsat har dygtige sygehuslæger og specialister i vores område, ligesom de private lægehuse og praksis’er i vores del af landet også i fremtiden kan betjenes af kompetente og dansktalende læger med patientkendskab og lokal integration og interesse. Det er måden, hvorpå vi kan bevare den familielægetradition, der ligesom hører både traditionen og danskheden til.
Og så er det frem for alt vigtigt, at selvom vi overgår til store sygehuse, så skal vi have et sygehusvæsen med patienten i centrum – og stadig med nærhed og kvalitet. Som vi oplever det og fortsat skal opleve det på Regionens små og mellemstore sygehuse, der fortsat skal prioriteres − uden patienter på gangene!
Og så må det være et must, at alle indlagte har én ansvarlig hovedlæge, der er gennemgående i hele indlæggelsesforløbet og en evt. senere opfølgning.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter